Pizzasnegle med et twist af grønt

Kender du bag-din-kanelsnegl-i-vaffeljernet trenden? Vi har videreudviklet den og er gået all-in på bag-din-pizzasnegl-i-vaffeljernet. Vaffel-looket giver dem et sjovt tvist og gør dem samtidig ret sjove i madpakken. Vi er oprigtigt overraskede over, hvor nemt det er. Prøv selv efter og bag som os 32 lækre pizzasnegle med denne nemme opskrift.

PizzasneglePizzasnegle med et twist af grønt

Det skal du bruge:

  • Dej
  • 25 gram økologisk gær
  • 2,5 dl. lunkent vand
  • 300 gram økologisk hvedemel
  • 150 gram økologisk groft mel (hvad du har)
  • 1 dl Vegetude BageGrønt
  • ¼ tsk. salt
  • 1 spsk. økologisk olivenolie
  • Fyld
  • 150 gram ost
  • 1 glas økologisk tomatsauce (ca. 300 gram)
  • 1 pose Vegetude Lette Løg
  • 1 pakke økologisk skinke (eller hvad du foretrækker)
  • 1 økologisk peberfrugt (eller evt. rester af skåret grønt fra aftensmaden)
  • 2 tsk. Økologisk oregano.

Det skal du gøre:

Rør gæren ud i vandet sammen med Vegetude BageGrønt i 10 min. Tilsæt herefter olie.

Bland hvedemel, groft mel og salt i en skål. Rør det sammen med den opløste grøntsags-gærblanding. Ælt dejen grundigt og gerne i en røremaskine i 10 min. Tilsæt eventuelt mere væske, hvis dejen bliver for tør. Grøntsagerne suger nemlig enormt meget væske.

Lad dejen hæve et lunt sted i 1,5-2 timer. Del den herefter i to og rul hver del ud i en firkant med en tykkelse på ca. 0,5 cm.

Alt fyldet fordeles herefter ligeligt mellem de to udrullede dele. Husk at lade en stribe på 5 cm. være fri på hver side. Start med tomatsauce, ost, Vegetude Lette Løg, skinke og peberfrugt. Drys til sidst med oregano.

Tænd vaffeljernet og rul nu dejen sammen som en roulade, hvor du sørger for, at den sidste del er den, hvor du ikke har pyntet med fyld. Skær herefter rullen ud i ca. 2 cm. tykke skiver. Hver rulle giver ca. 16 skiver. Bag dem herefter i et vaffeljern indtil de er færdige (ca. 3 min. afhængig af vaffeljernet). Vær opmærksom på, at fyldet ikke brænder på.

Tip: Hvis du ikke har et vaffeljern, bliver de også virkelig gode i ovnen. Her kan de bages ved 180 grader C. i 15-20 min. Du kan også sagtens brække nogle af vores grøntsagsbarer og grøntsagsbites i små stykker og fordele dem ud over bundene før de rulles sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *