Vores Mål


Det store problem!

Ifølge Sundhedsstyrelsen (Forebyggelsespakke – Mad & Måltider, side 5) er det dog kun 16% af de 15-75-årige, der følger anbefalingen om 600 gram frugt og grønt hver dag, mens ca. 25% spiser mindre end 200 gram frugt og grønt om dagen. Forholdet mellem indtaget af grøntsager og frugt er bare ikke 1:1, idet indtaget af frugt typisk er større end indtaget af grøntsager (Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet, 1. udgave 2013, side 36, tabel 4.1). Dog viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010, at 63% kvinder og 52% mænd over 18 år gerne vil spise mere sundt (Forebyggelsespakke – Mad & Måltider, side 6).

Vores egen temperaturanalyse

Se, nu er det jo ikke kun Sundhedsstyrelsen, der skal smide om sig med analyser, for inden vi kastede os ud fra den høje bygning, tog vi temperaturen på den her slags snacks og grøntsagsindtaget. Vi fik lavet en markedsanalyse, hvor vi i grove træk fik bekræftet det, som Sundhedsstyrelsen fandt. Men hvad vigtigere var, så fandt vi ud af, at folk virkelig gerne ville spise sundere (66%), men synes det var svært at få grønt nok (50%). Helt præcist fandt vi, at kun 10% fik dækket deres behov for grønt 7 dage om ugen. Det betyder, at altså kun hver 10. af os spiser grønt nok hver dag. Det skal vi have gjort noget ved.

Så kom med!

Du vil jo gerne 😉 Det er bare ikke altid så nemt. Det kender vi kun alt for godt fra os selv. Vi vil bare så gerne have dig med på rejsen, for det behøver nemlig slet ikke være så svært.

Med vores produkter gør vi det nemt for dig at pifte enhver opskrift eller køretur op med grøntsager. Bare åbn og spis eller åbn og rør rundt. Måske skal du tænde ovnen, men ellers ikke andet. Det kan næsten ikke gøres nemmere.

Det er derfor vores mål, at grøntsagerne er med dig!